Historie

Vallensbæk Maskinsnedkeri er grundlagt i 1866, og drives i dag af 5. generation.

Vores målgruppe er butikskæder og erhvervsvirksomheder, som vi har specialiseret os i at servicere med alt fra akut opståede skader til større ombygninger og indretninger.

Vi sætter en ære i at levere høj kvalitet til aftalt tid og pris, og vores målsætning er altid at have tilfredse kunder.

Uddybende historie

På matrikel 47a i Vallensbæk By ligger Vallensbæk Maskinsnedkeri. Her har det ligget siden 1866, hvor Carsten Andersens tipoldefar Lars Andersen indrettede karetmagerværksted i landsbyens tidligere smedje. Efterspørgslen på småreparationer voksede sig hurtigt større, og snart måtte karetmageren tillære sig tømrerfærdigheder for også at kunne tage del i de mindre byggeopgaver, der kom på hans vej.

Siden har en lang lige række af tømrermestre med efternavnet Andersen drevet maskinsnedkeriet i Vallensbæk, og rækken af tømrermestre har bl.a. ernæret sig ved at bygge nyt sprøjtehus til Vallensbæk Brandberedskab, lader til lokalområdets landmænd, Risbjerg Kirke i Hvidovre, svømmehal og gymnastiksale på Egholmskolen i Vallensbæk Strand samt masser af villabyggerier i især 1950´erne og 1960´erne.

Da typehusproducenterne begyndte at blive for hård konkurrence for min far, Ole Andersen, i sidste halvdel af 1960´erne, vandt Vallensbæk Maskinsnedkeri en vigtig licitation hos FDB´s.

(Forenede Danske Brugsforeninger) arkitektkontor, der skulle bygge Andelsbankens nye bankfilial på Vestegnen. Da der efterfølgende skulle indrettes en brugs under den nye bankfilial i Vridsløse, hyrede arkitektkontoret endnu engang Vallensbæk Maskinsnedkeri til denne opgave, og i dag er indretning, renovering og byggerier af dagligvarebutikker under både FDB (Coop), Fakta og Dansk Supermarked grundlaget for virksomheden og de i alt 20 ansatte. Vi har haft fremgang i forretningen, fordi vi har specialiseret os i butiksindretning og byggeri af forretninger. Og fordi vi er gode til hurtigt at rykke på de sager, vi får. Vi har måske 3-4 opgaver hver dag i forretninger i især hovedstandsområdet, og vi kommer med det samme. Halvdelen af vores 14 servicebiler kører spjæld. For eksempel blev vi en morgen kl. 7.10 ringet op af Kvickly på Englandsvej på Amager, hvor der var en dør, der var blevet ødelagt. Klokken otte står der en mand derude, og skal der laves en ny dør, ringer han hjem til værkstedet, som straks går i gang med at løse opgaven. I sådan en situation nytter det jo ikke noget at sige: ”det kan vi lave på mandag”.

Værkstedet, der er på 400 m², er egentlig for stort til en virksomhed af den størrelse, men der er dagligt så stort et behov for maskinværkstedet, at pladsen ikke vil blive inddraget. Jeg har også valgt så vidt muligt at have en fast mand på det velassorterede værksted, der hurtigt kan løse de opgaver, som de ca. 16 tømrere ringer hjem med. På værkstedet er der både kehlemaskine, fræser, rundsav, tykkelseshøvl, afretter, båndpudser, båndsav, afkorter og kædestemmer, hvilket giver den faste tømrer på værkstedet mulighed for at løse de fleste opgaver. Han kan faktisk lave det hele. Vi har ikke en egentlig produktion, og laver normalt ikke døre og vinduer. Dem køber vi som regel ude. Men han laver fodpaneler, indfatninger, speciallister og plader på specialmål, som tømrerne står og skal bruge. Værkstedet er vores livsnerve for, at det vi laver ude byen fungerer.

Jeg er, som de øvrige tømrermestre i familiehistorien, opvokset og udlært i maskinsnedkeriet, hvor jeg gik til hånde, da jeg var knægt, og desuden var med ude på byggepladserne for at hjælpe til. Personligt har jeg da heller aldrig været i tvivl om, at jeg skulle være håndværker. Jeg er altid målrettet gået efter at være tømrer, og har aldrig spekuleret i andre baner. Jeg kørte i starten af 1990´erne virksomheden sammen med min far, og tog på det tidspunkt et kursus under Dansk Byggeri for nye selvstændige, der havde behov for at lære om bl.a. jura, økonomi og regler, når man har ansatte. Men det jeg ved, har jeg primært lært af min far. I 1998 købte jeg min far Ole ud, der nåede at få 30 års jubilæum som tømrermester.

Nu er det 6. generations tur til for alvor at nærme sig tømrerfaget, idet min søn, Casper, er startet i tømrerlære. Dog ikke i Vallensbæk Maskinsnedkeri, som sine forgængere. Det er virksomheden blevet for stor til. Casper vil gerne være tømrer, selvom han ikke har haft samme nære tilknytning til firmaet som jeg har. Han har da været arbejdsdreng et par år, og har været med ude på byggepladserne, men han har ikke haft sin daglige gang i virksomheden, som jeg havde det. Men han skal ikke i lære her. Når vi er så store, som vi er, vil der komme for mange situationer, hvor han er mesters søn, og så vil jeg da også gerne have, at han lærer, hvordan man gør andre steder. Det kan give lidt inspiration, og være med til at udvikle firmaet på sigt.

Modsat mine forgængere bor jeg ikke op og ned ad værkstedet. Jeg og familien er flyttet en smule væk – dog stadig i Vallensbæk Landsby, hvor det hele startede. For Vallensbæk Maskinsnedkeri ligger på samme sted som i 1866. Det er rart at kunne føle man går hjem fra arbejde, selvom det kun er 200 m væk. Meget af det vi laver, er ting vi har prøvet mange gange før. Men indenfor de sidste 5 år er vi begyndt at arbejde som hovedentreprenør på større opgaver, som bl.a. et nyt slagteri eller en ny bager i Dansk Supermarkeds forretninger. Det er nye og spændende opgaver.

Sammenlignet med resten af familiens tidligere tømrermestre, føler jeg mig som den heldige. Min tid er den mest spændende, så jeg ville ikke bytte med nogle af dem. Men så alligevel kan jeg godt misunde det lidt mere afslappede forhold til, hvordan man kørte tingene tidligere. Både hos min farfar, men også i min fars tid, var det ok, at der var en halv dag, hvor der ikke rigtig skete noget. Økonomien var også til det. Min farfar, som jeg husker ham, sad mest på en ølkasse ude foran, og drak øl med kunderne. I dag har vi da et fint forhold til vores kunder, men vi skal være knaldhamrende effektive, og er ikke bonkammerater med kunderne, som både min far og min farfar var det.

Carsten Andersen